GARANTI ORDNING
Oplysnings- og Kontrolordning for
Teknisk Isolering
Den 1. januar 2006 træder en ny Oplysnings- og
Kontrolordning for Teknisk Isolering i kraft efter branchens
eget ønske. Det er de Danske Isoleringsfirmaers
Brancheforening (DIB), som står bag ordningen, som har til
formål at sikre, at teknisk isoleringsarbejde udføres
korrekt.
Er du kunde?
Får du som kunde udført teknisk isoleringsarbejde, så
garanterer DIB, at din partner som medlem af DIB er
underlagt stikprøvekontrol med jævne mellemrum udført af et
uvildigt institut. Ved gentagne stikprøver, der ikke
overholder lovgivningen, DS 452, vil firmaet blive
ekskluderet af både DIB og Kontrolordningen.
Alle medlemmer af DIB er automatisk tilknyttet ordningen -
se her om din partner er medlem. Du er altid velkommen til
at kontakte sekretariatet og bestille en gennemgang af et
specifikt projekt (amh@di.dk), uanset om din partner er
medlem af DIB. Efter kontrollen vil du modtage en
kontrolrapport, som beskriver det udførte isoleringsarbejde.
Hvorfor kontrolordningen?
Isoleringsbranchen vil med Oplysnings- og Kontrolordningen
for Teknisk Isolering sikre overholdelse af gældende
lovgivning, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved
virkning og kvalitet.
Der har i medierne været kritik af standarden for teknisk
isolering. Dette skal der rådes bod på. Vi opfordrer derfor
alle med interesse i teknisk isolering til at støtte op om
dette tiltag, så vi kan sikre den høje kvalitet til gavn for
samfundet.
Yderligere oplysninger
Du er altid velkommen til at kontakte sekretariatet for
Oplysnings- og Kontrolordningen for Teknisk Isolering på
telefon 3377 3322 eller amh@di.dk |
 |
|